Sangkoret er et SATB etableret i august 2014, hvor to kor blevet slået sammen. Sangkorets navn ”Enigheden” stammer reelt fra 1893, hvor tre mandskor i Randers blev til et. Koret tæller i dag 20 medlemmer, der hver onsdag øver fra 19.00 til 21.00 i dejlige rammer på Nyvang, dejlige rammer med let til Parkering. Koret ser sig selv som et folkekor med et bredt alsidigt repertoire, det synger sange som When I’m Sixty-four, Lille Idas sommervise, Lyse nætter, Afrika, Forår i træben, En lærke letted m.fl., altså traditionelle korsatser, folkelige melodier over ældre og nyere nordiske og engelske melodier til swing.
Alle korsatserne er arrangeret direkte til sangkoret. Koret medvirker i løbet af året ved forskellige koncerter, typisk kan det være højskoleaftener, der afholdes traditionelle julekoncerter i kirker i og rundt om Randers, desuden synger koret julen ind på tre af byens ældrecentre. I foråret afvikler koret til tider egen weekend, hvor forårsrepertoiret pudses af, og der gøres klar til sæsonens afslutningskoncert. Der lægges vægt på sangglæde, det sociale og fællesskabet prioriteres højt, hvilket betyder, at korets medlemmer mødes ved en række traditionsrige hyggelige sammenkomster hen over åre, til koret et knyttet en forening og en tilsvarende for korets venner.
Nodekendskab er ingen forudsætning, det er til gengæld godt humør og sangglæde. Koret er indmeldt i DASUM. Det er op til medlemmerne, om de har lyst til at deltage i de årlige DASUM-kortræf med andre korsangere fra Fyn og Jylland. Sæsonen går typisk fra start september til omkring start maj, koret synger under AOF, hvor du også finder oplysninger om sæsonen. Korets dirigent udleverer fra sæsonstart en aktivitetskalender, der gælder for hele korsæsonen.
Ønsker du yderlige oplysninger om koret kan du henvende dig til –
Korets bestyrelsesformand
Inge-Lise Thomasen tlf. 2420 5911 eller
Korets dirigent
Allan Svindt Ravn tlf. 2927 8331